Sporarbejder 2015

Set med 'Fyske briller' er vel ombygningen af sporet over Vestfyn det, som får de største konsekvenser. Al regionaltrafik er indstillet i perioden 1/5 - 9/8; totalt 101 dage. ICL- og IC-trafikken er desforuden stærkt reduceret -  fra den 20/6 køres der kun et togpar (ICL)  i timen og så yderligere et hver anden time (IC) til Fredericia. I denne periode er først strækningen Lunderskov - Esbjerg totallukket, og herefter strækningen Lunderskov - Padborg (20/7-9/8). Så der kommer vel 'Ludmilla' mellem Esbjerg og Tønder i år også?

Svaret på spørgsmålet for oven finder du, hvis du klikker her.

DSCN1291

 

 

Banedanmarks information på nettet

Banedanmark havde ekstremt mange aktiviteter i gang i påsken 2015 - ja aldrig har der været så meget i gang samtidig.

Der er rigtigt meget materiale at læse og se på Banedanmarks hjemmesider: Baneprojekter.

Jeg har tilladt mig at kopiere nogle af disse sider her, for at vise informationen. Samtlige af Banedanmarks sider for neden kan også fås i et nyt vindue i større format.

 

Vestfyn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyetablering af Langeskov station

Banedanmark 350 4  

Det har været en lang diskussion om hvilken type af tog som skulle standse på den nye station. I  dag (K15) kører der ikke regionaltog på strækningen, men det har åbenbart DSB tænkt sig fra K16, og det har nu skabt en stor forvirring.

 

 

FYENS STIFTTIDENDE:

IC-tog kører forbi ny
fynsk station

Intercitytogene kommer ikke til at standse ved den ny station i Langeskov. Det siger trafikministeren i et svar til Venstres fynske folketingsmedlem Jane Heitmann.
Borgmester i Kerteminde Hans Luunbjerg (V) mener, at trafikminister Magnus Heunicke (S) har brudt et løfte til kommunen. Det var meningen, at den nye station, som er ved at blive bygget i Langeskov, skulle være et stop på intercitytogenes linje, men det bliver den ikke.
- Vi har indgået en aftale med transportministerens forgænger om IC-betjening. Så må det være hans opgave at sørge for det. Jeg regnede med, at det var ministeren, som bestemte, og ikke DSB, siger Hans Luunbjerg til DR Fyn.
Jane Heitmann, fynsk folketingsmedlem for Venstre, har spurgt ministeren, hvad hans holdning er til IC-togstop på Langeskov Station. Og i sit svar skriver Heunicke blandt andet:
"DSB har sammen med Banedanmark vurderet, at en betjening med IC-stop i Langeskov ikke vil være hensigtsmæssig, da dette blandt andet vil medføre længere rejsetid både for det pågældende IC-tog og det bagvedkørende lyntog, som i praksis først kan overhale IC-toget i Odense. Derfor forventer DSB nu at betjene Langeskov station med et regionaltog."

Men...   sidste ord var endnu ikke sagt endnu .... vi fik en ny blå regering og en ny transportminister. Følgende er sakset den 7. juli fra Fyens.dk:

Langeskov 1  Langeskov R  Nyborg

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) har lavet en aftale med DSB, der sikrer, at Langeskov Station på Fyn fra næste år kan tilbyde pendlerne lyntog til København i myldretiden.
Med aftalen får Langeskov Station på Fyn fra december hurtige og direkte forbindelser til København to gange om morgenen og tre gange om eftermiddagen.
Samtidig får stationen lov til at beholde regionaltog med timedrift.

[GH: Dette er et nyt regionaltogskoncept. K15 og tidligere havde ikke nogle regionaltog Odense - Nyborg. Det er altså ikke tale om at beholde noget - man får  også nye regionaltog på strækningen fra K16.]

Som planlagt blev dog stationen (gen)indviet den 4. oktober 2015 i nærvær af trafikministeren og andre honoratiores. Man kunne læse følgende i Fyns Stiftstidende:

Søndag klokken 13.56 stoppede det første tog på den nye Langeskov Station. Her var politikere, repræsentanter fra DSB og borgere mødt op for at tage imod toget fra Odense.
Togstationen har været omdiskuteret, fordi der har været uenighed om, hvorvidt det skal køre InterCity-tog herfra - eller kun regionaltog.
Efter planen får borgerne i Langeskov nu adgang til begge dele. Der vil køre regionaltog en gang i timen - og Intercity-tog fem gange dagligt fra den 13. december 2015.

Men Langeskovs station er ikke helt færdig endnu - tunnelen under banen er blevet udsat til 2016. Læs hvad Banedanmark skriver:

Status for ny stitunnel under stationen

I forbindelse med åbningen af stationen skulle en ny stitunnel under banen også havde stået klar. Åbningen af stitunnellen er imidlertid udskudt til 2016. Efter sporspærringer i foråret 2015 udestår der fortsat arbejder i forbindelse med anlæggelse af stitunellen, som kræver en totalspærring af sporet. For at påvirke passager- og godstrafikken mindst muligt færdiggøres stitunnellen i 2016, samtidig med at sporet er planlagt spærret på grund af den kommende sporfornyelse på Østfyn i 2016.

Fra den 4. okt har der dog kørt regionaltog mellem Odense og Nyborg, med stop i Langeskov. Det har kørts cirka 13 regionaltog/dag/retning i stort hver time, men på meget forskellige minuttal. Da jeg var i Odense den 14/10 ku' jeg observere, at togene (i 21xx-nummerserien) blev kørt af et MG-sæt.

  

Totalt i K14 Køres der13 regionaltog i hver retning, og desforuden standser 2+2 sene IC-tog i Langeskov. Der er dog ikke nogle af IC-/Lyn-togene der standser.

 Lidt anderledes ser det dog ud i K16:

 

 Her er der nu 17/18 regionaltog i hver retning, som, bortset fra morgnen, kør på faste minuittal og alle standser i Langeskov. Yderligere er der to lyntog om morgenen i retning mod Nyborg, og tre lyntog om eftermiddagen, som standser i Langeskov. Ligesom i K15 standser desforuiden 2+2 IC-tog sent om aftenen. Alle regionaltog køres til/fra Ringe på Svendborgbanen i 26xx-numre. Således er det man har lovet også blevet opfyldt.

 

Slagelse

 

Man skulle skifte to gamle broer vest for Slagelse ud mod nye, som man havde bygget ved siden af.

På YouTube Fire dage på 2 minutter ligger en to-minutters video (timelapse) over de fire dages arbejde i påsken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ringsted

  

 

 

 

 

 

 
Femarn-banen

 

 

 

 

 
Dobbeltspor Vamdrup - Vojens

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tinglev - Padborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Påsken

Togtrafikken var helt lukket langfredag, påskelørdag og påskesøndag. Der kørtes togbusser direkte Odense -. Fredericia, samt standsende busser til mellemstationerne. Hensigten var så at ordinær trafik  skulle gennemføres fra morgenen andendag påske (6/4). Men då man ikke var blevet færdig, kunde landsdeltrafikken ikke starte før ved 14-tiden og regionaltrafikken først ved 16-tiden.

 

På det store tomme areal øst for stationen var også en stor BMS-kran 'stationeret' til at løfte de præfabrikrede sporskifter som lå opbevaret der.

Skilt på de nye sporskifter.

 

 

  

 

 

Den 3 april (Langfredag) var al tografik indstillet. Banedanmark passede på at rengøre støvsugerens filter på Ejby station, da kørestrømmen var frakoblet.

 

Her er nogle andree billeder jeg tog i påsken:

 

 


 


 


 

Sporarbejder i sommerperioden

Der er rigtig mange arbejder på gang i perioden 1/5 - 9/8, ikke kun på Vestfyn, På BDK's kort kan man se de enkelte arbejdssteder etc.

Hvis du klikker her får du Jylland I en større skala, Klikker du her får du tilsvarende billede af øerne.

Arbejdet er opdelt i nogle hovedfaser:

  • 1. maj - 13. maj      Fase 1
  • 14. maj - 17. maj    Fase 2
  • 18.maj - 19. juni     Fase 3
  • 20. juni - 12. juli     Fase 4
  • 13. juli - 9. august  Fase 5

Jag har taget mange fotografier, da der er sket rigtig meget. Der har været enkeltspordirft mellem Ejby og Aarup  store dele af maj- først det ene, så det andet spor. Ombygningen af platformene er også påbegyndt i denne måned.

På Banedanmarks liniekort har jeg mes rødt markeret de perioder, hvor de enkelte strækninger, har haft enkelsporsdrift rundt Ejby. Den midlertidige køreplan med cirka 30 min længere køretid Odense - Fredericia var jo så konstrueret, at de 2 personførende tog søm blev kært (frem til den 19/6) krydsede i Ejby cirka i minuttal 55 - 05, og i praksis skulle de så afvente krydsningen i Ejby, enten der var enkeltsporsdrifft vest- eller øst for Ejby. det skabte en hel del ventetid nogle gange - op til 20 min nogle gange. Der skulle jo også køre1-2 godstog per retning i dagtimerne.

Foruden sporspærrnigerne Aarup - Ejby hhv. Kauslunde - Ejby har der i (lange) perioder også været enkeltsporsdrift Holmstrup - Odense, Middelfart - Kauslude og Fredericia - Middelfart.


 

Maj måned

Eksempel på LA for 2. spærringsfasen:

Som man kan se var der, foruden spærringen ved Ejby også kun et spor tilgængelig mellem Tommerup og Holmstrup.

Nogen officiel køreplan for togbusserne havde DSB ikke publiceret til den 1. Maj, her var det kun Verstfyntogets Pendlerklub som kunne informere.  Senere indså DSB at man var nødt at publicere en sådan plan, og den kom da også op på DSBs hjemmesider, men aldrig som opslag på stationerne eller i busserne.

Jeg har taget mange fotografier, og har delt dem op efter måned.

 


Juni måned

 

Arbejdet er fortsat som i maj. Som eksempel, en LA fra den 5/6:

Som i forrige måned har jeg taget mange fotos.

Den 16. juni tog jeg på en lille  udflugt med togbus og tog Ejby - Fredericia - Odense -Ejby. Jeg har lavet en separat artikel om Udflugt den 16. Juni .

Her endnu en LA - fra sidst på måneden - der er stadig mange venstresporskørsel og hastighedsbegrænsninger:

 

 


Juli måned

Første del af  juli måned hører til fase 2, hvor også strækningen Lunderskov - Esbjerg var helt lukket. Fra den 13. juli åbnes strækningen til Esbjerg, og i stedet lukkes strækningerne Lunderskov - Tinglev - Padborg og Tinglev -Sønderborg. Godstogene til/fra Tyskland køres i denne periode via Marskbanen (Hamborg - Itzehohe - Niebüll - Tønder - Esbjerg) lige som  sidste sommer.

Her først en LA fra månedens begyndelse:

Ligesom i sidste måned har jeg taget mange billeder, som viser arbejde, toggang mm.: Jeg tog også på en tur til Bramming - Ribe - Esbjerg, og bileder herfra findes i min artikel 21. juli1 205.

 Der blev også skabt rubrikker i Fyens Stiftstidende i anledning af byggeriet:

Derfor undrer han sig også over løsningen, som Banedanmark har valgt og som efter planen skal være færdig om mindre end en måned.

Han og vennen Sten Jensen ved godt, at de er sent ude, men de har alligevel et stort ønske om, at Banedanmark forholder sig til den idé, de har udtænkt.

En idé, der, mener de, ikke koster voldsomt mange penge, og som vil forbedre togsikkerheden markant i Gelsted, vurderer de to.

Banedanmarks plan er, at det fortsat skal være muligt at krydse de to spor til fods. "Stationen" i Gelsted består reelt af to trinbræt og intet andet. Jan Nielsen og Sten Jensen taler for, at man flytter trinbrættene et par hundrede meter væk.

Hen til den tunnel, som i forvejen ligger der og gør det muligt at krydse banestrækningen i sikkerhed. Som de ser det, lader det sig nemt gøre. Etabler en trappe fra tunnelen op til det mulige trinbræt-areal, og man er så godt som i mål.

Det iderige par bekymrer sig om, hvornår der sker en ulykke i en tid, hvor togene er så støjsvage som nogensinde, og hvor folk i stadig større grad forholder sig til den lyd, der kommer ud af de hovedtelefoner, de har i ørerne, end hvad de faktisk foregår omkring dem.


Banedanmark afviser

For slet ikke at tale om den risiko togenes høje hastighed udgør for børn, folk med nedsat hørelse, gangbesværede og ældre, der ønsker at krydse baneterrænnet.

Det tager ikke mange sekunder, fra de hurtiggående toge viser sig i svinget, til de farer forbi stationen. Sten Jensen og Jan Nielsen fortæller, at det ofte sker, at togførerne trykker på advarselshornet, når de kører forbi.

Idéen bliver dog hurtigt afvist af Christian Landsberger, der er projektleder for Banedanmark på Vestfyn.

- Vi er i gang med et fornyelsesprojekt af en eksisterende station. Det vil være et helt andet og meget mere omfattende projekt, hvis det skulle handle om at flytte en station. Det skulle bero på en politisk beslutning. Det ville skulle ud i høring og tage flere år at planlægge. Og så er det også et meget sent tidspunkt at komme med gode idéer på. Projektet i Gelsted går efter planen og skal stå færdigt allerede 9. august, siger han.

 

 


August måned

Min hensigt var at kunne afslutte med August måned. Men, da der stadig er en masse udestående arbejderi slutningen af August, samt at jeg kun delvist har fået svar på mine skriv af den 1/8 og 11/8 til bl.a.DSB og BaneDanmark, fortsætter jeg også med september måned.

Arbejdet og den 101 dage UDEN skulle ha været afsluttet den 8 August. Men den 31. juli kom følgende rubrikker i Fyens Stiftstidende:

 

Banedanmark når alligevel ikke at blive helt klar til mandag den 10. august. En nyligt opdaget blød bund på vestgående perron på Ejby Station forlænger arbejdet.
En blød bund, der forhindrer togene i at holde på Ejby Stations vestgående perron, skal udbedres, og derfor når Vestfyn-strækningen ikke at blive klar til mandag den 10. august.

Det betyder, at pendlere i yderligere tre uger skal benytte togbusser mellem Gelsted-Ejby-Nr. Aaby. Trafikken bliver ikke påvirket i østgående retning mod Odense.

Byggeleder i Banedanmark, Helle Schultz Jørgensen, fortæller om det forlængede arbejde:

Hvor længe bliver arbejdet forlænget på Ejby Station?

- Vi forventer, at stationen står helt færdigt med perroner som minimum i udgangen af uge 35.

Hvornår blev I opmærksomme på den bløde bund?

- Det gjorde vi, da vi fjernede de gamle perroner på stationen. Først derefter finder vi ud af, at bunden rent faktisk er så skidt, som den egentlig er. Det kan man først finde ud af, når perronerne er fjernet, for man kan ikke gøre ret meget, når der står en perron.

Ifølge tidsplanen på jeres hjemmeside skulle arbejdet på Ejby Station foregå i uge 20. Hvorfor er den bløde bund ikke for længst udbedret?

- I uge 20 har vi udvekslet sporskifter, og det var helt efter planen. Det arbejde, der egentlig ligger spormæssigt, har vi også lavet som tidsplanen foreskriver. Det med perronen er noget, der er kommet oveni selve projektet faktisk.

Hvorfor forlænger arbejdet på Ejby Station projektet med tre uger?

- Jeg kan godt forstå, at udgangen af uge 35 pludselig bliver opfattet, som væsentlig længere tid. Vi skal åbne strækningen den 10. august til morgentrafikken, og derefter færdiggør vi arbejdet på stationen. Jeg ved ikke, om det er lang tid. Der er en del aktiviteter (perronfundamenter, belægninger, lysarmaturer mm.), men det er selvfølgelig ærgerligt, vi ikke kan nå at blive færdige, og det havde vi da håbet og ønsket. Men det skal også gøres ordentligt, så det ikke får konsekvenser, der ikke er til at styre efterfølgende. Vi er nødt til at bruge den tid det tager for at få tingene gjort ordentligt.

For pendlerne på strækningen virker det som om, I nedprioriterer lokaltrafikken. Hvad siger du til det?

- Jeg er ked af, at opfattelsen er sådan, for det er ingenlunde meningen, og har aldrig været det. Vi har i Banedanmark samarbejdet med DSB omkring, hvordan trafikken skulle afvikles, mens vi kørte det her projekt. Det er DSB, der kører trafikken, og vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan i samarbejde med DSB for at få det til at fungere bedst muligt. Det har på ingen måde været en bevidst nedprioritering af pendlere på lokalstationerne, og det er jeg selvfølgelig rigtig ked af, de synes.

Så det forlængede arbejde skyldes ikke, at der er noget I hellere vil i Hovedstadsområdet?

- Nej, nej, slet ikke. De entreprenører vi har på det her projekt er allokeret her. De folk, vi har her, skal ikke til København, de bliver her og laver det færdigt.
--------------------

Det skulle have været slut om ni dage. Men nu må pendlerne på Vestfyn vente yderligere tre uger, før strækningen er klar.

Banedanmark har for nylig opdaget, at bunden under den vestgående perron på Ejby Station ikke kan bære et holdende tog, og derfor forlænges arbejdet på stationen, der ellers var planlagt afsluttet mandag den 10. august. Allerede i uge 20 blev perronen gravet op, men først nu er det konstateret, at bunden er for blød. Den bløde bund under perronen betyder, at tog i retning mod Middelfart ikke kan stoppe på stationen, og der indsættes derfor busser på strækningen Gelsted - Ejby - Nr. Aaby.

DSB oplyser, at tog, der var planlagt til at blive overhalet i Ejby af andre tog, er nødt til at køre igennem, så længe arbejdet står på, hvilket også kan give forsinkelser på togdriften.

Hvor mange tog det drejer sig om, er Banedanmark ved at klarlægge, oplyser DSB.

Banedanmark forventer, at arbejdet forlænger projektet i tre uger og afsluttes i udgangen af uge 35.

Du kan fra onsdag først på aftenen holde dig orienteret på Rejseplanen.

(Den blev dog først opdateret betydelig senere - se for neden!)

Pendlerrepræsentant kalder det mangel på rettidig omhu og en nedprioritering af lokal togtrafik, at Banedanmark nu udskyder arbejdet på Ejby Station. Sent har man opdaget, at bunden under perronen er blød.
Perronen på Ejby Station skulle egentlig genåbne mandag den 10. august samtidig med, at sporarbejdet på strækningen mellem Odense og Fredericia afsluttes.

Men nu forsinkes arbejdet på perronen yderligere tre uger, fordi Banedanmark har opdaget, at bunden er blød i vestgående retning. Derfor er DSB nødt til at lade tog mod Middelfart springe den manglende perron over i Ejby.

Pendlerrepræsentant Mogens Duus fra Vestfyntogets Penderklub kalder det mangel på rettidig omhu, at Banedanmark først ni dage, inden arbejdet burde være afsluttet, finder ud af, at perronen ikke kan holde til toget.

- Perronerne blev fjernet i uge 20, og Banedanmark lever af at koordinere og planlægge. Det siger mig, at man igen har valgt at nedprioritere togtrafikken, fortæller han.

Ifølge DSB benytter flere end 5000 passagerer strækningen dagligt, og 440 passagerer stiger på og af ved Ejby Station.

- Det er en naturlig del af et byggeprojekt at undersøge og tage højde for det i tide. Jeg sidder med den her fornemmelse, at "det er jo bare lokaltrafik, det er bare pendlere". Den holdning er vi generelt trætte af, siger Mogens Duus.

DSB's information var som sædvanlig langsom. Fredag den 7. kl. 21 om aftenen:

 

Men til Mandag den10 havde man dog 'arbejdet på højtryk':

 

Dog - ikke nogen officiel plan for busserne - og heller ikke noget opslag herom på Ejby station. Som sædvanlig havde dog Vestfyntogets Pendlerklub lagt planen på sin hjemmeside, så at DSBs kunder kunde blive informeret:

De mange problemer mm. i denne måned har naturligvis resulteret i et antal fotografier:

 

Men der var ikke slut på skriverierne i Fyens Stifstidende:

Handicaprampen på Ejby Station er nyrenoveret i forbindelse med sporarbejdet, men forholdene for handicappede er stadig utilstrækkelige

Handicaprampen på Ejby Station er lige blevet renoveret. Alligevel kommer kørestolsbrugerne formodentligt ikke til at benytte den. Der er nemlig kun lavet en tilkørselsrampe på spor et, hvor de vestligkørende tog stopper. På spor to og tre, hvor de østligkørende tog standser, er der stadig kun trapper som før renoveringen.

- Det er helt plim, siger Gitte Nielsen, der er formand for Handicaprådet i Middelfart Kommune.

Hun er kørestolsbruger og bosiddende i Brenderup, så Ejby er hendes nærmeste station, men tager hun toget til eksempelvis Middelfart og retur, så kommer hun til at strande på perronen på spor to eller tre.

Diskrimination og grov forskelsbehandling

Gitte Nielsen mener, det er diskrimination og grov forskelsbehandling, når Banedanmark ikke giver de handicappede muligheden for at tage toget, og hun undrer sig over, at man ikke har lavet arbejdet ordentligt i forbindelse med det store sporarbejde og vedligeholdelsesprojekt, der har foregået de sidste tre måneder på og omkring Ejby station.

- Jeg føler mig virkelig krænket. Endnu engang lades jeg som handicappet i stikken. Jeg er en skatteborger med rettigheder, men det har jeg så ifølge Banedanmark ikke alligevel, siger hun.

Et spørgsmål om prioritering

Banedanmark forklarer sig med, at forbedringer af handicapforhold ikke indgår i et vedligeholdelsesprojekt.

Projektleder Helle Schultz Jørgensen fra Banedanmark forklarer til Fyens Stiftstidende, at det er et spørgsmål om prioritering af de midler, der er til rådighed.

- I 2013 blev der bevilget 25 millioner kroner til forbedring af handicapfaciliteterne. Den er fra den pulje, at man vurderer, hvor behovet er størst, og her har Ejby ikke ligge øverst i bunken.

Projektleder: Forholdene er ikke blevet forringet

Helle Schultz Jørgensen mener ikke, at forholdene på stationen er blevet forringet.

- Adgangsforholdene er ikke blevet dårligere, end de hele tiden har været. Så på den måde udelukker vi ikke flere, siger hun, men tilføjer, at adgangsforholdene ikke er optimale og opfordrer Gitte Nielsen og andre utilfredse til at kontakte Banedanmark og lægge pres på dem.

Der er nu desværre nogle faktuelle fejl i artiklen for oven. Spor 1 (nærmest stationshuset) betjenes normalt af de østgående tog (fra Fredericia til Odense) og spor 3 af de vestgående tog (fra Odense til Fredericia). Spor 2 kan benyttes såvel mod Odense som Fredericia (overhalingsspor). Der er p.t. ikke nogle tog i østlig retning som køreplanmæssig benytter spor to, men ved forsinkelser sker det tit, at et østgående regionaltog tages ind i spor to, for at blive overhalet. Og så strander kørestolsbrugeren/rollatorbrugeren/moren med barnevogn på en perron, hvorfra det kun findes trapper!


September

Jeg havde da både troet og håbet at jeg ikke skulle skrive en septemberside, men både Ejby og Gelsted stationer er jo langt fra færdige.

Den 1/9  var jeg igen i Gelsted - der er nu ikke sket så meget siden jeg sidst var der. Også på Ejby station skrider arbejdet meget langsomt frem. Den sidste september er der endnu mange mangler på Ejbys stationsområde.

Jeg har skrevet flere klagebrev til DSB/Banedanmark og også fået nogle lange svar. De indeholder, forruden de sædvanlige undskyldende vendinger, også faktuelle svar vedr f.eks. gelænder og blød bund.

Her mine fotografier fra september:


 

Oktober - Epilog

Då man jo er langt fra færdig med alle ombygninger endnu, har jeg varet i tvivl om jeg også skulle lave en oktoberside, men har besluttet at lave en epilog her. Det skal vel her også siges, at jeg har skrevet flere gange til DSB og BDK og også fået svar fra dem. Der har været nogle hovedtemata:

  • Den bløde bund under perron ved spor 2/3
  • Handicaptilpasning
  • Udgivelse af køreplaner
  • Information til rejsende uden kendskab til edb/internet
  • Højttalerudkald

Til at begynde med har DSB svaret, at de også svarer for BDK og samordner svarene mellem sig. De svar jeg har modtaget har været ret tynde og undvigende, og jeg er stadig uenig med dem om f.ex. udgivelse af trykte køreplaner ved trafikale ændringer og handikaptilpasning af Ejby station. Jeg har derfor lavet et antal billeder. nye og gamle, med tekster som bl.a. viser på en hel del forhold, som var anderledes tidligere. Denne epilog, sammen med et antal konkrete spørgsmål vil jeg så sede til DSB, for at høre deres (og BDKs) svar herpå.

Jeg vi også vise samme billeder her, som information:

1. Ejby

 

2. Gelsted

 

3. Nørre Aaby

 

 ...

 

 

 

 

 

Joomla templates by a4joomla