Artikelindeks

Ellokomotiver

De første elektriske baner kom tilllerede i slutningen af det 19. århundrade. Man brugte ligesom sporvogne jævnstrøm på 600 - 1200 V og hovedsaglig motorvogne til passagerertransport.  De første egentlige ellokomotiver til kommerciel drift tog i brug af BLS Lötschberbgahn (Bern-Lötschberg-Simplon) 1913 og SJ i Sverige med Riksgränsbanan 1915. Begge baner var elektrificeret med 15 kV enfases vekselstrøm med 16⅔ Hz.  Grunden til at man valgte den lave frekvens var konstruktionen af lokomotiverne og et ønske om standardisering - også i Tyskland pågik ved denne tid forsøg ved de Preussiske jernbaner.

  Til toppen

I dag findes der mange forskellige strømsystemer i forskellige lande i Europa:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krauss Maffei, München

De begge selskaber fra hhv. 1866 og 1838  som gik samen under krisen i 30'erne begyndte at fremstille såvel diesel- som ellokomotiver. Men også mange standardlokomotiver (110, 111, 140, 141, 144, 150, 151, 194) kom fra såvel Krauss Maffei i München, som fra andre  fabrikker.

 

 

 

 Til toppen

Henschel

Fabrikken i Kassel startedes allerede 1810 og 1848 begyndte man med lokomotivfremstilling. Af ellokomotiver var fabrikken var desforuden med til at bygge DB's Einheitslokokomotiven (E44, E94, E10, E40, E41, E50 osv.) sammen med andre fabrikker.

De første af de danske EA-lokomotiver kom herfra, resteb blev bygget på licens af  Scandia i Randers.

 

 

 

  Til toppen

VEB Lokomotivbau-Elektrotechnische Werke "Hans Beimler" (LEW) , Hennigsdorf

Den tidligere Borsig-fabrik i Hennigsdorf kom også at ligge i Østblokken og fabrikken kaldede sig derfor VEB Lokomotivbau-Elektrotechnische Werke "Hans Beimler" (LEW) fra 1951. 1948 startede man fremstilling af elektriske lokomotiver ved siden af damp- og diesellokomotiver. Også sporvogne leveredes fra fabrikken.

Således leveredes fra 1974 det elektriske godstogslokomotiv DR 250 (DB 155) og fra 1982 persontogslokomotiv DR 243 (DB 143), begge i stort antal. De er endnu (2014) i drift, selv om skrotning af dem er påbegyndt.

 

 Til toppen

Friederich Krupp AG, ESSEN

Denne fabrik har hjemme i Essen og den tyks ikke ha leveret nogle damplokomotiver til Danmark eller Sverige, men vel til Norge. Det var en af de største lokomotivfabrikkerne i Tyskland, som leverede jernbanemateriel helt fram til 1997. Foruden damp- er der også fremstillet diesel- og ellokomotiver. Endvidere blev prototypen til DB's ICE-tog (410) fremstillet af Krupp. Af ellokomotiver var fabriken var med til at bygge DB's Einhettslokokomotiven (E44, E94, E10, E40, E41, E50 osv.) sammen med andre fabrikker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Til toppen

Maschinenfabrik Esslingen, STUTTGART-EßLINGEN

Man fremstillede ikke nogle 'normale' ellokomotiver men vel akkumulatorlok til gruvindustrien.

 

 

 

 

  Til toppen

Bown-Boveri & Cie, Mannheim → ABB (1988)→ Adtranz (ABB Daimler-Benz Transportation (efter 1999 DaimlerChrysler Rail Systems)), Berlin

Adtranz blev dannet fra ABB (ASEA Brown Boveri) som i sin tur var dannet af svenske ASEA (Allmänna Svenska Elektriska AB) i Västerås, og schweiziske Brown Boveri i Baden. Selskaberne for oven var jo relativt kortlevede, og i 2001 overtog canadiske Bombardier jernbanedelen af ABB/Adtranz. Brown-Boveri var ellers et gammelt schweizisk selskab (grundet 1891) som meget tidlig byggede ellokomotiver for det schweiziske marked.

På billedet ses et af DB's 145-lok med sovevognstog til Moskva på Berliner Stadtbahn.

 
 

 Til toppen

Bombardier, Montreal

Traxx kaldes Bombardiers aktuelle lokomotivserie, som findes såvel i en diesel- og en elversion. Tostrøms ellokomotivet BR185 findes i stort antal ved DB (DB Schenker), og det samme lok findes også ved DB Schenker Scandinavia, Hectorrail og TLX, hvor de bl.a. fremfører mange af 'transittogene' Malmö - Padborg.

 

 

 Til toppen

Siemens Rail Systems, Berlin

Allerede 1914-15 fremstilliede Siemens de første ellokomotiver til den Svenske Malmbanen. Det var de 22 første litt Oa. Ramverk og montering gjordes dog i Falun. Efterfølgende lokomotiver til Malmbanen blev dog leveret af ASEA og en eller flere af de Svenske fabrikker.

 

ES64U2 er navnet på Siemens forrige version af et elektrolok. Hos DB, som har fået 25 stk, har Eurosprinterlokomotivet  BR 182. I Østrig kaldes ÖBB 1016 og 1116 for Taurus, og man har i alt fået 332 lok leverede. DSB's EG-lok, som jo også er en variant af Euro-Sprinter fra Siemens samses med DB Schenker Scandinavias 185'ere om at fremføre godtog uden lokomotivskift fra Sverige til Tyskand ad routen over Malmö - Odense - Kolding - Padborg.

DB's BR152 og BR189 hører også til denne familie.

Denne serie er nu erstattet af Vectron-serien, som findes både som el- og diesellokomotiv.

Til toppen

Alstom, Paris

Alstom, som jo er Frankrigs største koncern hvad angår jernbanemateriel tyks ikke ha leveret nogle ellokomotiver til de tyske baner. Deres Prima-serie er derimod meget almindelig i Frankrig.

På billedet et af SNCF Fret's lokomotiver.

 

 

 

 

 

 

Joomla templates by a4joomla